Hjælp fra vennerne?
Når du sætter dine mål og skal forsøge at leve op til dem, kan det være vigtigt at have nogle at støtte sig til, eller måske nogle som kan skubbe til en når det går sløvt. Jeg har selv brugt metoden, og den har givet god gevinst.
Personligt deler jeg altid mine træningsmål med en nær ven, da man ved kun selv at kende dem, har alt for let ved at snyde eller ændre dem undervejs. Ved at fortælle dem til andre, kan de holde øje med en, samt motivere når det går skidt. Nu har jeg været heldig at min ven selv har fulgt op på dem, men sørg også selv for at informere om hvordan det går i starten.
Du kan alternativt også være aktiv i nogle debatter eller bruge de sociale medier. En god ting er f.eks. Facebook, hvor du kan offentliggøre dine resultater, og så skal dine venner nok give dig nogle skulderklap eller bemærkninger når de synes det går for langsomt.
Held og lykke med træningen. Motivation er en vigtig ting, så sørg for at støtte dig til de ting du ved virker.